Om Forlaget Hverdagspoesi

Forlaget Hverdagspoesi er et lille non profit-internetforlag startet af Kamilla Hygum Jakobsen.

Mail: kamilla@hverdagspoesi.dk
Kamilla er mor til en dreng med autisme, som er næsten non-verbal. Hun er cand.mag. i litteraturvidenskab og kunsthistorie og arbejder som dansklærer.

Forlaget Hverdagspoesi udgiver børnemusik og tegninger til de mindste børn og børn på et kommunikativt tidligt udviklingstrin, bl.a. børn med autisme.

Hensigt
  • Vi vil gerne gennem udgivelser hjælpe børn med kommunikationshandicap til at få en positiv og tryg hverdag, hvor de forstår og bliver forstået.
  • Vi vil gerne hjælpe familier og institutioner med udgivelser, der kan være med til at opbygge en rolig, hyggelig og afslappet dagligdag.
  • Vi vil gerne opfordre til at lukke musikken, poesien og fantasien ind i dagligdagen for at skabe et positivt kommunikativt samspil mellem voksne og børn.
  • Vi vil gerne udgive produkter, der forener det poetiske med det konkrete og funktionelle i hverdagen.
Udgivelser

Forlagets første udgivelse er Hverdagspoesi for børn. Sange, der forbereder de mindste børn og børn med kommunikationshandicap på hverdagssituationer.

Non profit

Et evt. overskud fra salg af udgivelser vil blive brugt på tilskud til koncerter til børn med kommunikationshandicap og til at udvikle og udgive nye produkter, der kan hjælpe disse børn.

CD’en Hverdagspoesi for børn er blevet realiseret pga. en fantastisk opbakning fra fonde, der har støttet projektet økonomisk. Vi vil gerne sige en stor tak til: Sofiefonden, Jaschafonden, Sygekassernes Helsefond, Oticonfonden, Velfærdsministeriet, Statens Kunstfond og Kunstrådet og Østerbro Lokaludvalg.

Credits
En stor tak til alle, der har været med til at realisere Hverdagspoesiprojektet!

 

  • Tak til Thomas Feder, der lavet har sat hjemmesiden op og hjulpet med alt! (www.wordpresswonderland.com)
  • Tak til Rune Bødker og Frants Timmermann fra Rabotnik Graphic Design Studio, der har stået for grafisk design af hjemmesiden (www.rabotnik.dk)
  • Tak til Christoffer Askman, der har taget fotos af bandet DaBoing: Louise Norbye, Carl Quist Møller og Halfdan E. Christoffer Askmans fotos bruges både i slideshowet på hjemmesiden og som pressefotos (www.askman.dk)
  • Tak til vores samarbejdspartnere Magnoliahuset v/ Leder Helle Fuglsang-Frederiksen, pædagog Lisbeth Jensen og pædagog Birte Sandager, der har været så sød at stå for guitarakkompagnement i børnehaven.
  • Tak til vores samarbejdspartner Videnscenter for autisme v/ centerleder og psykolog Jannik Beyer.
  • Tak til dem, der har anbefalet vores idé og projekt: Formand for Landsforeningen Autisme Morten Carlsson, talepædagogerne Søs Norup og Lisbeth Hove fra Kommunikationscentret, Frederiksberg Kommune og psykolog og centerleder af Center for Autisme Demetrious Haracopos.